Opkrævninger & Indbetalinger

I vores første produktopdatering for oktober 2022 kan vi fortælle om en masse spændende nye funktioner vi har lanceret, deriblandt vores integration til mobilepay, den nye fane med oversigt over indbetalinger og meget meget mere

MobilePay integration

Vi kan nu tilbyde endnu en betalingsmulighed til automatisk opkrævning af husleje gennem Boligflow, nemlig MobilePay.

Med MobilePay kan du både tilmelde dine lejere til faste løbende huslejeopkrævninger, samt udsende enkelte opkrævninger gennem MobilePay, alt sammen hvor lejer kan betale med bare et enkelt swipe.

For at benytte MobilePay gennem Boligflow, skal du først oprettes som erhvervskunde hos MobilePay og herefter kan du tilkoble integrationen på din virksomhed.

Læs hvordan du let og simpelt kan oprette dig som erhvervskunde hos MobilePay her.

I forbindelse med tilkoblingen til MobilePay, samt hvordan funktionaliteten virker, har vi samlet en række guides i vores FAQ univers her.

Økonomi: Oversigt over indbetalinger

Fanen "Indbetalinger" er den første udbygning af vores nye menupunkt "Økonomi". Denne fane er først og fremmest en hjælp til at danne et overblik over alle indbetalinger der er registreret i systemet, uanset betalingsmetoden.

Derudover vil denne fane også hjælpe med at få udspecificeret den store FI-sum og BS-sum du modtager i banken. Det kan du læse mere om her.

I fremtiden har vi også planer om at udbygge denne fane, så den også indeholder de indbetalinger vi ikke har kunne matche til nogen lejer eller opkrævning i systemet. På den måde kan du fange de indbetalinger en lejer har lavet på et gammelt eller forkert FI-nummer og selv matche det op til opkrævningen. Det glæder vi os til at fortælle mere om når det bliver lanceret.

Ophævelsesflow

Nu hjælper vi dig helt til fogeden, så du trygt kan gennemføre en ophævelse på din lejer. Til det har vi lavet en ny post i assistenten, som minder dig om at gennemgå ophævelsesflowet på de lejere der er sendt en ophævelse til.

Her vil du blive bedt om at tage stilling til om du vil udsætte lejeren eller fortsætte lejekontrakten.

Hvis du ønsker at udsætte lejeren, og har brug for hjælp fra fogeden, giver vores ophævelsesflow dig alt det du har brug for, så du er godt klædt på til opgaven.

Du kan læse mere om hvordan Boligflows ophævelsesflow virker her.

Automatisk udbetaling gennem Betalingsservice

Vi har udbygget assistenten med endnu en post, der hjælper dig med at automatisere udbetalinger til de lejere der allerede er tilmeldt Betalingsservice. På den måde kan du fjerne endnu en manuel arbejdsgang og frigive mere tid og ressourcer.

Assistenten gør dig opmærksom på hvilke opkrævninger der står som "Afventer udbetaling" og derfor kræver en handling fra dig. I den forbindelse har du mulighed for at vælge "Udbetal automatisk via Betalingsservice", hvis lejeren allerede er tilmeldt.

Du kan læse mere om hvordan du bruger denne funktion, og hvornår udbetalingen finder sted, i vores guide her.

Tilmeld udenlandske lejere til EWii

En ekstra lille funktion som flere har efterspurgt, er muligheden for at tilmelde udenlandske lejere, der ikke har et CPR nummer, til el ved EWii gennem vores fuldmagt.

I samarbejde med EWii har vi nu gjort dette muligt, og alt du behøver er at klikke "Nej" til "Har lejer dansk statsborgerskab", når du opretter en ny lejekontrakt.

Herefter sender vi, som sædvanligt, oplysningerne videre til EWii og så klarer de resten.

Vil du høre mere om Boligflow?