e-conomic-integration til ejendomsadministration | Boligflow

Integrationer / Regnskab

Spar tid på ejendomsadministration med e-conomic

Med e-conomic får du en komplet løsning til regnskabet, og sammen med Boligflow kan du sammensætte den pakke af regnskab og administration, der passer til din virksomhed.

Alle systemer taler sammen

Al din administration kan integreres, så systemerne taler sammen. Du får digitaliserede arbejdsgange, der giver et hurtigt og komplet overblik over både regnskabet og dine udlejningsejendomme.

På den måde sparer du tid på de administrative opgaver og kan bruge den, hvor den skaber værdi i virksomheden.

Dimensioner og flere niveauer

Integrationen mellem Boligflow og e-conomic understøtter dimensioner og bogføring på flere niveauer, så posteringerne ikke bare lander i regnskabet, men lander det rigtige sted i det.

  • Det bedste fra to verdener: regnskab og ejendomsadministration
  • Data direkte i e-conomic regnskabsprogram
  • En skræddersyet løsning, der integrerer til andre systemer
  • Overblik og rapportering på tværs af din virksomhed
  • Automatiseret afstemning af husleje, depositum og forudbetalt leje
  • En løsning med sikkerhed i højsædet
FAQ

e-conomic - spørgsmål og svar

Hvilken e-conomic-aftale skal jeg have?

Du skal have en aftale med fri adgang til integrationer, altså Plus, Smart eller Avanceret. Aftalen Basis kan ikke bruges, fordi den ikke giver adgang til integrationer.

Hvor hurtigt kommer posteringerne over?

Posteringerne sendes, så snart de er registreret og bogført i Boligflow. Har du ikke modtaget dem, er det værd at give det op til en time.

Får jeg også posteringerne fra før, jeg koblede e-conomic på?

Ja, og det sker automatisk. Alle posteringer er gemt fra det øjeblik, virksomheden gik i drift i Boligflow, og de bliver sendt over inden for en time, når forbindelsen er skabt.

Understøtter integrationen dimensioner?

Ja. Boligflow understøtter dimensioner, også kaldet afdelinger, og bogføring på flere niveauer. Du skal have modulet Dimensioner tilføjet i din e-conomic-aftale, og det koster ikke ekstra hos e-conomic.

Kan jeg samle posteringerne pr. opkrævning?

Ja. Slår du Gruppering af tilgodehavende til, samler Boligflow posteringerne på tilgodehavendekontoen, så én postering svarer til én opkrævning. Så skal du ikke lægge linjer sammen for at finde totalbeløbet.

Skal vi tage en snak?

Book en demo med dine egne data, eller kig forbi hovedkontoret i Aalborg.

To personer i samtale på Boligflows kontor