Spar tid med Skabeloner

I vores første produktopdatering for november 2022 har vi en masse spændende opdateringer til systemet. Opdateringer som er baseret på jeres feedback og vil spare jer i tid og energi.

Spar tid med skabeloner

Vores lejekontraktsskabeloner har altid været en storfavorit hos brugerne på Boligflow, og det forstår vi egentlig godt, for hvem vil ikke gerne mindske tastearbejdet?

Derfor har vi nu givet mulighed for at oprette skabeloner på endnu flere ting, både i lejerkommunikation og i eksportfunktionen.



Lejerkommunikation

Du har sikkert nogle gængse meddelelser med en standard formulering, som du sender ud til nogle bestemte, eller alle lejere, i løbet af et år. Disse meddelelser kan du nu med fordel gemme i Boligflows lejerkommunikation, så de altid ligger klar til at blive sendt afsted. Du kan både gemme teksten i meddelelsen, samt de bilag du eventuelt måtte vedhæfte.

For at lære hvordan du bruger denne nye funktion, kan du læse vores guide til det her.



Eksport

Vi ved at stort set alle brugere på Boligflow ivrigt benytter sig af de eksport funktioner der er, og vi har flere gange fået positiv feedback for de mange forskellige eksportmuligheder der er.

Men vi ved også at alle bruger eksportfunktionen på forskellige måder ved at til- og fravælge forskellige kolonner, alt efter hvad der skaber værdi for jer. Derfor er det smart at kunne gemme en skabelon på en bestemt opsætning til et udtræk, så man altid hurtigt kan eksportere den fil hvis man har brug for den.

For at lære hvordan du bruger denne nye funktion, kan du læse vores guide til det her.

Opsplitning af indflytningsopkrævning

Der er ingen situationer i ejendomsadministration som er ens, og det er det heller ikke når en ny lejer skal flytte ind. Sommetider skal den nye lejer betale hele indflytningsopkrævningen på én gang, mens de andre gange betaler depositum i første omgang, og betaler forudbetalt leje senere.

Derfor har vi nu givet mulighed for at du kan opsplitte indflytningsopkrævningen og på den måde påsætte en individuel forfaldsdato for hvert beløb. Du kan enten opsætte en unik forfaldsdato for hvert beløb, eller du kan sammensmelte to af beløbene, hvis de skal betales på samme tid.

For at lære hvordan du bruger denne nye funktion, kan du læse vores guide til det herr

Eksporter liste over tidligere og kommende reguleringer

Som nævnt tidligere, ved vi at mange af jer er glade for den store vifte af muligheder der er i eksportfunktionen i Boligflow. Derfor kommer vi nu med 2 nye eksportmuligheder, nemlig eksport af tidligere og kommende reguleringer.

Disse lister kan hjælpe dig med at danne overblik over hvilken reguleringsplan der er opsat på hver enkelt lejemål, danne overblik over tidligere reguleringer og gennemgå kommende.

For at lære hvordan du bruger denne nye eksportfunktion, kan du læse vores guide til det her.

Vælg afsender og svaradresse

Er du også glad for vores "Lejerkommunikation" i Boligflow? Så tror vi du vil blive endnu gladere for den. Nu er det nemlig muligt at vælge hvilken bruger der skal stå som afsender på den mail man sender fra lejerkommunikation og som vil modtage eventuelle svar fra lejeren.

Indtil nu er lejernes svar altid blevet sendt til virksomhedens mail, som er opsat i Boligflow, men vi ved at det sommetider skaber risiko for at mails fra lejerne kan gå tabt, fordi de havner i en fælles mail, som man ikke altid ser, eller som ikke alle har adgang til.

Du kan selvfølgelig stadig udsende mails med virksomheden som afsender og svaradresse. Læs mere om hvordan du bruger denne nye funktion i vores guide her.

Rediger antal måneder for depositum og forudbetalt leje

Det er menneskeligt at fejle, men det gør heller ikke noget, når bare man kan rette det på bagkant.

Derfor taler vi med jævne mellemrum om hvordan vi kan give endnu mere rum for at rette eventuelle fejlindtastninger og på den måde skabe tryghed i Boligflow.

I den forbindelse har vi nu givet mulighed for at du også kan rette antal måneder som depositum og forudbetalt leje svarer til, så reguleringer bliver foretaget korrekt.

For at lære hvordan du bruger denne nye funktion, kan du læse vores guide til det her

Deaktiver notifikationer fra Assistenten på brugerniveau

Selvom assistenten er et værktøj der skal hjælpe dig i din ejendomsadministration og sørge for at du altid er ajour med alt der foregår i Boligflow, så ved vi godt at det ikke nødvendigvis er alle brugere på en virksomhed der har brug for at få notifikationer fra den.

Derfor har du nu mulighed for at deaktivere notifikationer på brugerniveau, så hver enkelt bruger kan tage stilling til om han eller hun skal modtage notifikationer fra Assistenten.

For at lære hvordan du bruger denne nye funktion, kan du læse vores guide til det her

Vil du høre mere om Boligflow?