Et system i konstant udvikling
Hos Evang Ejendomme er det ikke kun funktionerne, der har gjort en forskel. Det er også måden, systemet bliver udviklet på. Nye funktioner kommer løbende til, ofte baseret på behov fra andre brugere i branchen.
Den fælles udvikling betyder også, at Evang Ejendomme ikke selv skal overveje eller finansiere særskilt udvikling.
"For os som brugere har det stor værdi, at det er et dynamisk system. Det bliver hele tiden udviklet med input fra os brugere, og vi bidrager alle med gode idéer og får glæde af hinandens."
Helle Lilholt Petersen, ejendomsadministrator hos Evang Ejendomme
En onboarding, hvor man ikke bare er endnu en kunde
En fast kontaktperson og en struktureret proces har gjort platformskiftet til en god oplevelse.
Med mange forskellige opgaver på tværs af organisationen er det afgørende, at data er samlet ét sted, og at medarbejderne hurtigt og pålideligt kan finde de oplysninger, de har brug for.
"Onboarding-processen var virkelig god. Man føler, at der bliver taget hånd om én, man er ikke bare en i mængden."
Helle Lilholt Petersen, ejendomsadministrator hos Evang Ejendomme
Mindre manuelt arbejde i bogholderiet
I starten gjorde Evang Ejendomme flittigt brug af den frie adgang til support for at komme godt i gang. Én til én giver mulighed for svar på netop de spørgsmål, den enkelte medarbejder sidder med, i stedet for selv at skulle finde svaret i et stort videobibliotek.
Automatiseringen betyder, at mange af de tilbagevendende opgaver, der tidligere krævede manuel håndtering, nu kører gnidningsfrit i systemet.
"Vi brugte supporten meget i starten, især i bogholderiet. Men nu er vi bare så glade for, at tingene kører lettere, og at vi har meget, meget mindre arbejde end før."
Helle Lilholt Petersen, ejendomsadministrator hos Evang Ejendomme
Alle oplysninger samlet ét sted
En af de største fordele er, at alle oplysninger om ejendomme, lejere og kontrakter ligger samlet i ét system. Det gør det nemmere for medarbejderne at samarbejde og giver hurtigere adgang til de informationer, der er brug for i hverdagen.
Det er også blevet lettere at håndtere spørgsmål fra ejere og samarbejdspartnere, fordi informationen hurtigt kan findes frem. Der er færre spørgsmål fra ejere, hvor man skal til at lede efter oplysningerne.
"Det er så lækkert, at al data ligger samlet og kan tilgås af de forskellige medarbejdere."
Helle Lilholt Petersen, ejendomsadministrator hos Evang Ejendomme
Lejekontrakter, der passer sig selv
Lejekontrakterne er en anden del af administrationen, der i dag kører langt mere automatisk. Det giver mere ro i hverdagen og frigiver tid til andre opgaver.
"Alle lejekontrakter i systemet kører bare. Man skal ikke forholde sig til dem hver måned."
Helle Lilholt Petersen, ejendomsadministrator hos Evang Ejendomme
En løsning, der skaber værdi
For Evang Ejendomme handler værdien i høj grad om den lettelse, det giver i hverdagen. Arbejdsgangene er blevet mere strømlinede, og der er mindre manuelt arbejde i administrationen.
Samtidig oplever de, at prisen står mål med værdien, og at der ikke er overraskelser eller ekstra tilkøb undervejs.
"Vi anbefaler aktivt systemet til både virksomheder med 50 og 5.000 lejemål, for Boligflow favner virkelig bredt."
Helle Lilholt Petersen, ejendomsadministrator hos Evang Ejendomme