Lejerkommunikation i Boligflow

I vores anden produktopdatering i maj 2022 er vi glade for at kunne lancere en ny funktion som vi ved mange af jer har ventet på, nemlig lejerkommunikation.

Lejerkommunikation

Vælg mellem SMS, mail og brev

Med vores nye lejerkommunikation kan du udsende en meddelelse fra systemet til en eller flere af dine lejere. Du kan vælge mellem udsendelse af SMS, samt e-mail og brev.

Herefter er der 3 trin du skal igennem:

  • Vælg modtagergrupper

  • Skriv indhold

  • Vælg afsendelsestidspunkt

Få en guide til denne funktion i vores FAQ her eller læs videre i blogindlægget.


Modtagergrupper

Allerførst vælger du hvem du ønsker at sende meddelelsen til. Du kan sende den til ét eller flere specifikke lejemål, ejendomme eller lejere. Du har selvfølgelig også mulighed for at vælge at udsende til alle lejere.

Du har desuden mulighed for at vælge om det kun er primære lejere der skal modtage meddelelsen, samt om fraflyttede og/eller kommende også skal modtage den.

Ny sms meddelelse-.png
Indhold og tidspunkt for udsendelse

Skriv det indhold der skal fremgå i din meddelelse. Hvis det er et brev eller en e-mail, har du også mulighed for at uploade filer som medsendes.

Herefter vælger du om meddelelsen skal sendes med det samme, eller på et specifikt tidspunkt.

Få overblik i lejerkommunikationslisten

Under menupunktet "Lejerkommunikation" får du en liste over alle meddelelser, både dem der er sendt, samt dem der afventer. Her kan du også se en status på dem og klikke dig ind på den enkelte meddelelse for at se indholdet eller udsende igen.

Send meddelelse direkte fra lejemål eller ejendom

For at gøre det endnu nemmere for dig at sende meddelelser til lejere i en bestemt ejendom eller på et bestemt lejemål, så har vi tilføjet en funktion under vores "Opret" knap.
Gå til et vilkårligt lejemål eller en ejendom, hold musen henover "Opret" og vælg "Send meddelelse".

Få en guide til denne funktion i vores FAQ her

Send meddelelse fra ejendom.png

Systemmeddelelser

Boligflow har længe håndteret udsendelse af systemmeddelelser, såsom opsigelse af lejemål, indkaldelse til flyttesyn, udsendelse af påmindelse for opkrævninger og meget mere. Nu kan du se historikken for alt dette, samt gennemse indholdet eller udsende det igen, under menupunktet "Lejerkommunikation".

Overblik

I fanen "Systemmeddelelser" under "Lejerkommunikation", får du en detaljeret liste over alle meddelelser.

I linjen "Status" kan du se om meddelelsen er sendt, afventer at blive sendt, er blevet annulleret af brugeren, om den er fejlet i afsendelse, eller er blokeret eller åbnet af modtageren.

Klik dig ind på meddelelsen for at få flere oplysninger og få bl.a. mulighed for at gensende meddelelsen, eller få en guide til denne funktion i vores FAQ her

Vil du høre mere om Boligflow?